
Vand
CG Jensen Forsyning udfører anlægsopgaver inden for drikke- og procesvand, herunder håndtering og idriftsætning af systemer efter HACCP-principperne, så fødevaresikkerheden for slutkunden er i fokus. CG Jensen Forsyning klarlægger og kontrollerer i henhold til kundens og lovgivningsmæssige standarder.
CG Jensen Forsyning har sammen med vores søsterselskab Hölscher Jensen A/S kompetencer og erfaring med det samlede arbejde fra brøndboring til forbrugerens tappested, herunder levering, opsætning og idriftsætning af styrings- og filterteknik.
Vi har kompetencer og erfaring med en række forskellige renoveringsmetoder som rør i rør, pipebursting og styret underboring, hvor vi tager udgangspunkt i en midlertidig omlægning af den eksisterende forsyning, så forbrugernes vandforsyning opretholdes i perioden for udskiftningen.
Vi etablerer rørsystemer, der er egnede til de omgivelser, de placeres i. I forurenede områder arbejder vi for eksempel med kapperør eller rør i støbejern – alt efter hvad, der fungerer bedst.



